Ideer

13. juni // DSU Helsingørs ideer til brug af Værftshallerne

Indledning

Vi står med en chance vi aldrig har haft og måske heller aldrig får igen. Det er en chance der åbner døren op til, at gøre Helsingør by til et endnu bedre og skønnere sted at færdes. Derfor må vi tænke os rigtig godt om inden vi beslutter hvad der skal ligge i de gamle haller.

Vi i DSU Helsingør ser et godt potentiale i værftshallerne. Det er en unik mulighed for at sættet Helsingør på Danmarks kortet. Vi håber, at kunne skabe et unikt rum for udfoldelse af mange forskellig slags for byen. Neden under har vi beskrevet mere konkret, hvad vi forestiller os.

Brugerdrevet

Ved at lade værftshallerne være brugerdrevet, vil det give byens borgere en større ejer fornemmelse, og en større motivation for tilknytning. Men der skal stadig være en administration, der er valgt i samarbejde med kommunen.

 Langtidsholdbar udnyttelse

Vi mener, at det er vigtigt at der i fællesskab med byens borgere og andre interesserede skabes et sted og en atmosfære, der er langtidsholdbar. Det er et sted der skal forblive populært og besøgt. Dog er det også vigtigt ikke at “kvæle” aktiviteten i selve byen, der skal altså skabes et sted der er unikt, nytænkende og helt anderledes. Det skal være noget der supplerer de allerede eksisterende tilbud i byen, mere end at konkurrere med dem.

Multifunktionelt

For at inddrage mange forskellige befolknings grupper, både de gamle og unge, skal der skabes et sted der henvender sig til den brede befolkning. Det skal være et sted der skal bære præg af forskellighed. Udover at henvende sig til byens borgere skal det også være et sted turister vil besøge. Kultur – Musik, film, teater, kunst m.m. Kult film og special film. Biografen skal ikke være for stor.

 Hal 14

Særligt hal 14, synes vi, bør bevares i sin nuværende form og størrelse. For at have muligheden for at holde større arrangementer. Det kunne være modeshows, koncerter, diverse messer og udstillinger. Det er primært her besøgende får deres første indtryk og derfor vil vi ligge aktiviteter til besøgende her.

 Mad

Det kunne være en mulighed at have et stort spisested. Eller mange små forskellige køkner med et fælles spise areal. Det kunne være oplagt at ligge i Hal 14.

 

Kreative erhverv og foreninger

Mulighed for foreninger at få lokaler, så vi understøtter det frivillige arbejde i byen. Kontor lokaler til iværksætter, små firmaer og værksteder for kreative.  Vi vil gerne skabe flere arbejdspladser i byen, ved at have et stimulerende arbejdsmiljø der kan tiltrække og inspirerer folk. Der kan arbejde sammen og blive inspireret af hinanden. Vi forestiller os, at det skal ligge i de bagerste haller, afsides den store hal 14.

 

Sammenhængskraft

Vi mener at det er vigtigt, at få en sammenhæng mellem værftshallerne, kulturværftet og resten af Helsingørs kultur og handelsliv. Vi forestiller os, at man laver gennemgang fra Kronborg og Søfartsmuseet, så det giver en naturlig gennemgang fra kulturværftet.

 

Værftets historie

Et andet omdrejningspunkt i forhold til brugen af hallerne, mener vi er inddragelse af værftets historie i udseendet og indretningen. Dette kan gøres på flere forskellige måder, bl.a. ved bevarelse af nogle grundelementer. Dog kunne disse elementer fint gå i spil med ny og moderne indretning. Ligesom man har forsøgt i Kulturværftet.

 

Hvad vi ikke synes der skal være der

Turistkontor:

Værftet ligger decentral i forhold til stationen, bymidten og kongekajen hvor krydstogt gæsterne ankommer. Derfor vil et turistkontor være svært at finde for mange turister og afskære dem muligheden for at få den fulde oplevelse af byen.

Teknisk museum:

Det ligger godt der hvor det er. Og hvis det bliver flyttet ned i værftshallerne står vi med nogle tommer haller et sted der i forvejen ikke er attraktivt at ligge. Vi står med en unik mulighed for at skabe noget nyt og anderledes, der kan udvikle Helsingør som by. Den mulighed vil gå tabt hvis Teknisk Museum får lov til at flytte ned i værftshallerne.

Similar Posts