Jeg vil foreslå, at man vender sig til det gamle Rhur-distrikt til inspiration. Her ligger Tysklands fantastiske kul-og stålværfter, et studie i ingeniørkunst, eksempelvis Zollverein, som er på Unescos liste. Flere af værfterne er omdannet til centre for eksperimenterende kunst, hvilket virker helt fantastisk i de rå omgivelser.
Vi har det pæne og politisk korrekte Louisiana, med alt hvad man kan ønske sig af nydelig arkitektur, kunst og design, besøgt at pæne, dannede mennesker fra hele verden.
Men vi mangler et sted med kant og vildskab. Noget, som kan samle en anden generation af kreative mennesker. Som kan få besøgende på Kronborg til at springe fra spændende fortid til spændende nutid.

Lone