Som tidligere fremført for vore kære borgmester så er tiden inde til at gøre noget der kan vende udviklingen i vores kære Helsingør, som står fuldstændig stille og desværre er alt for tilbageskuende, vi og Helsingør må fremad, kulturværftet er fint og måske Søfartsmuseet går an, men der skal mere til, så hvad med virkelig at arbejde på noget stort som bl.a. ville kunne få turister til mere end at vende slotsgården på Kronborg, – kort sagt få nogle af bygningerne væk, -(de fleste) og lav et stort spændende ØRESUNDSAKVARIUM. Se til Nordsøcentret, de var i stand til at rejse EU-midler. -Turister og ej heller danskere går på værftsmuseum, – alt ære og respekt for det, men der skal mere til. Og såvidt jeg ved så har Helsingør allerede eneret til navnet, altså ‘Øresundsakvariet.´

Det er klart at med et sådant stort tænkt Øresundsakvarium er der en fantastisk mulighed for fælles faciliteter med kulturværftet.

At der som en sideting i samråd med søfartsmuseet at lægge op til en egentlig udstilling af både og skibe, og her kunne jeg henvise til et så fjernt sted som München, der har et fantastisk spændende udstilling med både og skibe, og bådene i naturlig størrelse, udriggerkanoer til eksempel.

Carl Vilbæk