Ideer

13. juni // Ideer og tanker fra Kulturværftet / Toldkammeret

kv1

eventsOGkoncerterOGmadOGungeOGkonferencerOGturisterOGstuderendeOGloppemarkederOGborgereOGbørnOG..

 

Rævehulen – et kreativt område med flere indgange

Værftsarealerne udgør et unikt område og fysiske rammer, fuld af historier, muligheder og skønhed. Områdets placering i Kulturhavn Kronborg kalder på en revitalisering, der supplerer og indgår i det flow af aktiviteter, Kulturhavnens øvrige aktører allerede er godt på vej med.

Mulighederne er mange, og det er vigtigt at forholde sig til de overordnede greb for udviklingen af området. Her kunne man forestille sig et område, hvor kreativiteten, det legende, udforskende og eksperimenterende er fundamentet. Og hvor indgangene er mange: et ungt menneske på vej til koncert følger en vej ind, der føles lige så naturlig som vejen, den nysgerrige turist eller den udøvende kunstner følger.

Området er platformen, hvorfra der udvikles, leges, købes, sælges, nydes, drømmes. Mangfoldigheden både i aktivitetsformer og bruger-/målgrupper er stor – men den fælles præmis er klar, og det er den, dvs. stedets klare identitet, der sammen med de fysiske rammer er den bærende kraft.

 

Flere indgange
Hvis man forestiller sig et område, hvor store koncerter går hånd i hånd med markeder, fyrtårnsevents, konferencer, børneaktiviteter – og de udviklende processer, der ligger forud – kan man også se et område, der har mange indgange: Mens de UNGE oplever én vej ind, ”belagt” med klubscenekoncerter, projektfaciliteter og uddannelsesforløb, oplever LOKALE KULTURAKTØRER en anden men lige så tydelig vej ind med øvefaciliteter, rum til udvikling mm. Ligeledes oplever KONFERENCEARRANGØREN (store møder og konferencer), TURISTER (arbejdende skibsværksteder mm.), KUNSTNERE (internationale, nationale og regionale) og AKTØRER INDENFOR KREATIVE ERHVEV, VIRKSOMHEDER generelt m.fl. en for dem attraktiv tilgang til området.

 

Ideer – blandede bolsjer
Den overordnede ide er, at værftområdet videreudvikles i den retning, der allerede er lagt an til i visionerne for Kulturhavn Kronborg og de oprindelige udviklingsplaner ved etableringen af Kulturværftet. Dvs. i retning af et mangfoldigt område med mange veje ind – og med kulturen, kreativiteten og det udforskende som bærende udgangspunkt.

I dette miljø af kreative klynger kunne man bl.a. forestille sig, at Hal 14 opgraderes til at fungere som en multifunktionel hal, der ud over en række store events som konferencer, koncerter, teater, markeder mm. også blev suppleret af faciliteter til at løse et løbende behov for øvefaciliteter, depotplads, køkkenfaciliteter, rå og voluminøse projektfaciliteter mm.

Mere konkret kunne man forestille sig et flow af udfoldelse og aktivitet, der fordeler sig i nogle hovedkategorier eller zoner:

  • De kreative klynger, viden og forskning
  • Det eksperimenterende, udviklende og producerende
  • De store færdige produkter: udstillinger, messer, koncerter, konferencer osv.
  • Mellemrummet/det der omkranser det øvrige: det rekreative og kropslige

 

De kreative klynger, viden, forskning mm. – research og udvikling
Som et første led i den kreative fødekæde vil det give mening at skabe rum for en alsidig aktivitet og viden i Værftshallene.

  • Campustanken: Rum til studiemiljø, fx Lunds Universitet/Helsingborg, IT Højskolen eller andre. Vi mangler uddannelsesaktivitet i Helsingør, og kreative uddannelser er også under pres og behøver samarbejdspartnere.

Kulturværftet har allerede gode erfaringer med fast modulsamarbejdet med Kunstakademiets Designskole trods pladsmangel

  • Kreative virksomheder: Rum til en mangfoldighed af kreativ virksomhed, der kan udvikle og fungere i gensidig motivation og påvirkning af hinanden
  • Artists in residence: at give mulighed for, at kunstnere i en periode kan slå sig ned og arbejde intensivt med deres kunst skaber ikke blot liv og synergi, det er også et stærkt kort i forhold til at tiltrække internationale kunstnere
  • (erfaret ved CLICK)
  • Arbejdende værksteder fx for foreninger og andre der arbejder med (gamle) skibe – til glæde for også turister. Fokus på det maritime, industrifortællingen, identitetsfortællingen (fyrtårne i Kulturhavnens begivenhedsstrategi)
  • Besøgscenter for fx krydstogtsgæster – mad, merchandise, også interessant for andre besøgende og borgere

 

Det eksperimenterende og udviklende – innovation og produktion
Som det andet led i den kreative fødekæde, og som forudsætning for et godt, kreativt miljø, vil det være oplagt at frigøre rum og faciliteter til alt det, der skal til, for at skabe kultur og kunst – før det har taget form som produkt. Meget af dette kræver tid og plads – og de rå haller, der kan tåle at live ”brugt”, egner sig godt.  Rammerne skulle kunne løse et behov for:

  • For at sikre det og udviklende det innovative og på sigt de gode, kulturprodukter, vil der være brug for et kreativt center/laboratorium, eksperimenterende og generelt fleksible rum
  • Øve- og prøvelokaler: allerede nu er der et stort behov for øvefaciliteter for HamletScenen, Ungdomsskolen, Helsingør Teater og andre kulturaktører – både for teater/performance og andre iscenesættelser
  • Værksteder og produktionsfaciliteter: man kunne forestille sig et Helsingørs værksteder og laboratorier for kunst, kreativitet og sansning: Traditionelt træ, jern, tekstil, sy, men også new media art, visual arts, billedkunstlokaler.

Produktionsfaciliteter retter sig mod både elektroniske kunstprojekter såvel som fx værkstedskrævende udstillinger som OLK

 

De store, færdige produkter – oplevelse og iscenesættelse
Som et tredje led i fødekæden vil det være oplagt med en multifunktionel enhed, i Hal 14, der kan huse og afvikle store begivenheder. En rå, multifunktionshal i Hal 14 vil kunne skabe mulighed for:

  • Store internationale koncerter, der kan honorere en musikstrategi, der i højere grad tager kampen op med internationale navne. Med Hal 14 som den rå koncerthal er der potentiale for at tage yderligere danske

og svenske markedsandele. Udviklingspotentiale: at blive Nordsjællands og et af Danmarks toneangivende venues for store, internationale koncertnavne

  • Teater/performance: Bedre grobund for flere coproduktioner med andre scener (= større volumen, bedre kvalitet og bedre økonomi)
  • Banketter – de store lokaler indbyder til at danne ramme om større banketter og fester, hvor alle haller kan være i spil (spisning, danselokale, lounge mm.) – firmafester for 1000 personer mm.
  • Messer/udstillinger – lokaler er oplagte til modeshows, vinsmagning, mm.
  • Konferencer – de omfangsrige, rå rammer giver gode muligheder for store konferencer i et kreativt miljø

 

Mellemrummet
Som den puls, der bevæger sig rundt imellem de kreative led, vil det være relevant at skabe gode muligheder for det rekreative, det kropslige og det sociale.

  • Madskole og folkekøkken – en forbindelse mellem mad og kultur; uddannelse vs. god, enkel mad for unge. Mulighed for samarbejde med bæredygtige madvirksomheder, restauratører, skoler.
  • Mulighed for madklubber som ”Grydeklar”.  Stort grovkøkken kan også facilitere madlavning ved CLICK mm.
  • Værested for unge: et tiltrængt værested for unge vil give liv og puls
  • Opholdsmulighed for frivillige-grupper og andre af byens grupper med behov for et samlingssted i et kreativt miljø
  •  Street og parkour/ game-muligheder for unge i vinterperioden

 

Øvrige ideer

På sigt kan man forestille sig, at Børne Kultur Centret eller dele af det flyttes til værftområdet. Forudsætningen er, at mulighederne forbedres. Med kommunens satsning på børnekulturen er der et stort behov for at udvide den eksisterende kapacitet for værkstedsmiljøerne. Det nuværende børnekulturcenter mangler store rum, hvor man kan samle fx hele skoleklasseårgange til en fælles oplevelse – ca. 700 elever. Der er brug for værkstedsfaciliteter og uforpligtende opholdsrum i inspirerende miljøer. Fordelen er, at aktiviteterne kan udvides, depotpladsen optimeres og ikke mindst synergien med Kulturværftets øvrige flows optrappes. Den kreative udfoldelse i forbindelse med fx CLICK hænger sammen i kunstneriske, kulturelle fødekæder, som vil blive styrket

 

Den vidtgående ide: Børnekulturværftet: et hus, der er åbent i samme tidsrum som Kulturværftet. Den åbne del: man mødes af en vært. Kan evt. kombineres med cafesalg, salg af billetter, information om aktiviteter, tilmelding mm. Stedet, forældre, bedsteforældre, dagplejemødre mm går hen med sine børn for at inspireres, lege, lave noget eller bare hænge ud. Kom ind fra gaden, gå i cafeen og se en udstilling eller gå ind rummet med en permanent aktivitet ala OLK. Hertil ”lukket” del/værksteder

  • Samlet kan alle Toldkammerets aktiviteter også med tiden omlægges, så de centrale aktiviteter flyttes til værftshallerne med fornyet mulighed for synergi med Kulturværftet og øvrige kulturaktører, og med udviklingspotentiale for øje.

Klubscenen, børnekulturcenteret, øvelokaler, ungdomsscene. Børnekulturcenteret kan udvides til også at rumme tweens/unge (Say Cheese-projekt en positiv erfaring).

Faste projekter for hele årgange – ikke bare enkeltstående projekter.

  •  Samme intention som integrationen af børnekulturcenteret vil gøre sig gældende, hvis man flytter musikskolen til værftområdet. Musikskolen vil så ikke længere ”blot” være en skole, men del af et kunstnerisk/kreative flow

med indbyrdes synergi og stor tiltrækningskraft idet man blander det kompetencegivende med det kunstneriske og legende

 

Praktiske forhold
Ud over de forskellige forslag til nye tiltag nævnt ovenfor, vil en god udnyttelse af Hal 14 og øvrige halfaciliteter kunne løse nogle praktiske udfordringer, bl.a. Kulturværftet står over for i sit daglige virke.

  • I mange sammenhænge er Kulturværftet for lille – det er etableret uden lager og sidescene, hvilket skaber flaskehalse, øgede udgifter og mangel på fleksibilitet. Depot og lagerplads til projekter og andet er således allerede en mangel
  • Et kendt behov for køkkenfaciliteter til Kulturværftet vil kunne løses i værftshallerne

 

Overvejelser om proces og metode

  • Der er plads til at eksperimentere – lad det ske
  • Frem for at lægge sig fast på nøjagtigt hvad området skal rumme, kan man invitere til en årelang proces, hvor forskellige modeller bliver prøvet. Ud over at give erfaringer, vise behov og udvikle relationer er metoden god,

når finansiering ikke giver sig selv. Inspiration kan hentes hos Køge Kyst og Musicon, der benytter proces-metoden for udvikling af gamle industriarealer til kultur-områder

  • Inspirationskilder i øvrigt: Statens Værksteder, Enghavevej 80 (særlig model), Randers, Godsbanen (Århus), Værkstedet Værst, Gl. Dok København, Institut for X, det nye, fine A’mar børnekulturhus mm.
  • Man bør stille nøje krav vedr. organiseringen, hvis store aktører med et forretningsmæssigt, om end kulturelt, udgangspunkt, kommer på banen som hovedaktører
  • Man bør sikre, at begivenhedsstrategien for Kulturhavn Kronborg indtænkes og fungerer som fundament
  • Man bør sikre, at der er en specifik strategi, så det kulturelle udgangspunkt, den kulturelle motor, maskinrummet, hele tiden er til stede
  • Det er ikke ønskeligt med et scenarie, hvor kulturel aktivitet skal ryddes af vejen eller står i anden række i forhold til konferencer – eller omvendt for den sags skyld
  • Hvordan bliver hele området ledet/styret? Hvem forvalter? Kulturværftet kan evt. facilitere drift/teknik/faciliteter for Hal 14. Styring generelt skal tilrettelægges så kanibalisering og udhuling af eksisterende aktivitet undgås

og synergi og smidighed fremmes

  • Ledelse/styring/forvaltning bør muligvis samtænkes med sekretariat for og styring af Kulturhavn Kronborg
  • Også vigtigt, at den samlede stemning/intimitet styres/bevares/opretholdes
  • Identifikation, ikke bare komme ind i et stort rum
  • Der skal arbejdes med parkering og anden logistik
  • Man bør tænke i 0-energi
  • Der skal arbejdes med bæredygtighed/design/miljø
  • Der skal arbejdes med, at vi med rummeligheden og det rå har unik mulighed for at skabe aktivitet, som qua vores klima ikke kan være ude året rundt
  • Man skal evt. lave det, så det ikke er tænkt som et lukket område. Kan man forestille sig en vej – at gå igennem fra byen til Kronborg? Lægge et torv, der åbner området op?
  • Man skal muligvis ikke tænke i, at folk de kommer og de går. Tænke de kulturelle aktører som del af et flow. Det skal ikke være en blindtarm
  • Man kan føle, man er ude – selvom man er inde. Fortovscafe, torv, der kan knytte disse tråde sammen
  • Der kan arbejdes med værtsfunktion: en guide kan tage godt imod
  • Ringmuren – bør ikke fjernes. Den skaber et rum og en scenografi, der ikke kan købes for penge
  • Sammenhæng/logistik – shuttlebus e.a.

 

Ovenstående er overskrifter og stikord fra Kulturværftet/Toldkammerets personalegruppe. Vi vil gerne stille os til rådighed i processen med større notater og statistikker, med erfaringer mm.

Similar Posts